Skip to content
Uniify Hjælpecenter home
Uniify Hjælpecenter home

Hvad er PEP, Sanktioner og Adverse Media?

Når du foretager en screening via LexisNexis i Uniify, bliver kunden holdt op mod WorldCompliance-databasen. For at kunne vurdere resultaterne korrekt, er det vigtigt at kende forskellen på de kategorier, der screenes i.

PEP: Politisk Eksponerede Personer

En PEP er en person, der har eller har haft et højtstående offentligt embede. På grund af deres position vurderes de at have en højere risiko for at blive involveret i bestikkelse eller korruption. Screeningen inkluderer statsledere, parlamentsmedlemmer, dommere og ledende embedsmænd.

Det er vigtigt at bemærke, at screeningen også dækker Relative and Close Associates (RCA). Det betyder, at familiemedlemmer og tætte forretningsforbindelser også tjekkes, da midler ofte kan kanaliseres gennem disse personer.

Sanktioner

Sanktioner er den mest kritiske kategori i din compliance-proces. Dette er økonomiske eller handelsmæssige restriktioner pålagt af lande eller internationale organisationer som FN og EU. Et match på en sanktionsliste betyder typisk, at det er ulovligt at stille midler eller økonomiske ressourcer til rådighed for personen. Vi screener mod alle væsentlige globale lister, herunder også OFAC fra USA og HM Treasury fra UK.

Adverse Media: Negativ medieomtale

Denne kategori gennemsøger over 30.000 globale nyhedskilder for at se, om en person er kædet sammen med ulovlige aktiviteter. Der kigges specifikt efter artikler om hvidvask, bedrageri, narkotikakriminalitet eller terrorfinansiering. Det giver dig mulighed for at opdage risici, før de eventuelt lander på en officiel sanktionsliste.

Håndhævelse: Enforcement

Denne liste indeholder personer, der er eftersøgt af myndigheder eller har fået restriktioner af lovmæssige instanser. Det tæller blandt andet lister fra Interpol, FBI, Europol og nationale finanstilsyn.


Brug for en dybere gennemgang?
Forståelsen af disse kategorier er fundamentet i jeres risikovurdering. Hvis du har spørgsmål til en specifik profil i en rapport, så ræk ud til os i chatten eller på
support@uniify.io.