Skip to content
Uniify Hjælpecenter home
Uniify Hjælpecenter home

Forstå Uniify's opbygning

For at få det fulde udbytte af Uniify er det en hjælp at kende de begreber, vi bruger til at beskrive processen fra start til slut.


Moduler

Moduler er de byggeklodser, du bruger til at sammensætte dit flow. De bestemmer, hvilken data der skal hentes ind, og hvordan det skal ske.

Der findes to typer moduler, alt efter hvordan de henter data:

  • Baggrundsmoduler
    Disse kører automatisk "bag kulissen". De henter data fra officielle registre (f.eks. CPR, CVR eller PEP/AML) uden at kunden skal gøre noget.

  • Brugerflade-moduler
    Disse moduler kræver en aktiv indsats fra kunden. Det er her, brugeren f.eks. skal uploade sit kørekort, underskrive med MitID eller udfylde en formular.

Flows

Et flow er en række moduler, der er sat sammen i en bestemt rækkefølge. Det er selve rejsen, som data eller din kunde skal igennem.

  • Baggrundsflow

    Dette flow består kun af baggrundsmoduler, der kører "bag kulissen". Det bruges til at indhente data automatisk (f.eks. CPR-opslag eller PEP/AML) uden at kunden overhovedet opdager det.

  • Frontend/Onboarding Flow

    Dette flow er designet til at guide din kunde gennem en række trin – f.eks. udfyldelse af formularer eller bekræftelse af identitet. Et onboarding-flow kan både indeholde moduler, kunden skal interagere med, og automatiske moduler, der kører sideløbende.

Enheder

En enhed er den person eller virksomhed, som sagen handler om. Det er her, al data bliver gemt og organiseret i dit system.

  • Primær enhed: Den hovedperson eller det firma, der starter onboarding-processen.

  • Sekundære enheder: Personer eller virksomheder tilknyttet sagen, f.eks. en ægtefælle i en privat sag eller de tegningsberettigede i en erhvervssag.

Sager

En sag fungerer som den overordnede "mappe", der samler alt indhold relateret til en specifik kundeansøgning eller proces. Det er her, du har det fulde overblik og styrer, hvilke flows der skal sættes i gang. En sag tager udgangspunkt i en primær enhed, men kan rumme flere tilknyttede enheder (f.eks. ejere af en virksomhed).

Dokumenter

Dokumenter er de synlige filer og beviser, der genereres undervejs. De fungerer som komponenter, der kan tilgås på tværs af både sags-, enheds- og flow-niveauer.

  • Det dækker over alt fra kundens egne uploads (f.eks. billede af kørekort) til systemgenererede rapporter (f.eks. en pensionsrapport) eller underskrevne dokumenter.

  • Du kan tilgå dokumenterne både fra vores dashboard og via vores API.

For flere tekniske detaljer, se gerne vores Dokumentation og API referencer.

Har du spørgsmål til systemets opbygning?
Vi hjælper dig gerne med at forstå, hvordan dine data flyder gennem systemet. Hvis du har brug for en teknisk gennemgang, kan du altid fange os i chatten eller på support@uniify.io