Hvad gør jeg hvis min kundes link er udløbet?
Hvis en kunde ikke kan tilgå deres link, skyldes det typisk én af to ting: Sagen er blevet arkiveret, eller tidsfristen for flowet er overskredet. Her er, hvordan du håndterer begge situationer.
Scenario 1: Sagen er arkiveret
Hvis du har arkiveret en sag, vil kundens link automatisk holde op med at virke. For at gøre linket aktivt igen, skal sagen gendannes.
1. Gå til Sager og skift til fanen Arkiveret.
2. Find den relevante sag og klik på de tre prikker (⋮).
3. Vælg Gendan sag.
4. Linket i kundens oprindelige e-mail vil nu virke igen med det samme.
Scenario 2: Sagen har status "Udløbet"
Af sikkerhedsmæssige årsager har alle flows en fastsat tidsfrist. Hvis denne frist overskrides, skifter sagen status til Udløbet.
Bemærk: En udløbet sag kan ikke genåbnes.
Løsning: Du skal oprette en helt ny sag til kunden for at generere et nyt, gyldigt link.
Tip: Tilpas tidsfristen til jeres behov
Vidste du, at vi kan justere, hvor længe jeres links er aktive? Læs mere om udløbsdatoer på sager her
Har du spørgsmål til udløbne sager?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en sag er arkiveret eller udløbet, eller hvis du vil have hjælp til at justere dine tidsfrister, så skriv til os i chatten eller på support@uniify.io