Skip to content
Uniify Hjælpecenter home
Uniify Hjælpecenter home

Hvad gør man hvis MitID ikke virker?

Hvis en kunde har problemer med at logge ind eller signere med MitID, skyldes det ofte lokale browserindstillinger eller eksterne driftsforstyrrelser. Følg denne guide for at løse problemet:

Tjek vores systemstatus
Oplever du generelle problemer? Du kan altid tjekke vores live Statuspage. Her kan du se, om der er driftsforstyrrelser hos os eller hos vores underleverandører.

Hvad kan du selv gøre?

Brug Inkognitotilstand (Privat browsing)

Gamle data (cache) eller browser-udvidelser kan blokere for MitID-vinduet. Ved at bruge et privat vindue starter kunden på en frisk uden gamle konflikter.

Sådan gør du:

Chrome/Edge: Tryk Ctrl + Shift + n (Mac: Cmd + Shift + n)

Safari: Vælg Arkiv > Nyt privat vindue.

Mobil (Safari/Chrome): Tryk på fane-ikonet og vælg Privat eller Inkognito.

Tjek for pop-up blokering

MitID åbner ofte i et nyt vindue (pop-up). Hvis kundens browser er indstillet til at blokere disse, vil MitID-boksen aldrig komme frem.

Løsning: Sørg for, at pop-ups er tilladt i browserindstillingerne, eller prøv at åbne linket i en anden browser (f.eks. skift fra Safari til Chrome).

Erhverv eller Privat MitID?

Nogle flows kræver et privat MitID, mens andre kræver MitID Erhverv.

Løsning: Bed kunden sikre sig, at de bruger den korrekte identitet. Hvis de logger ind på vegne af en virksomhed, skal de bruge deres erhvervs-login.

Vent og prøv igen senere

Hvis MitID oplever generelle driftsproblemer (hvilket du kan se på vores Statuspage), er den bedste løsning ofte at vente 10-15 minutter og forsøge igen.

Stadig brug for hjælp?
Hvis problemet fortsætter, så kontakt os via chatten eller på
support@uniify.io.