Skip to content
Uniify Hjælpecenter home
Uniify Hjælpecenter home

Fejl 500 - Hvad betyder det og hvordan løser du det?

Fejl 500 (Internal Server Error) er en generel fejlmeddelelse, der opstår, når noget går galt på serveren. Det betyder, at systemet ikke kunne fuldføre ens anmodning, men det giver ikke altid en præcis årsag til fejlen.


Hvad kan du selv gøre?

Før du kontakter support, kan du prøve disse fire hurtige trin, som ofte løser problemet:

Prøv igen senere:

Fejlen kan være midlertidig, så vent et øjeblik og forsøg igen.

Brug Inkognito-tilstand:

Åbn linket i et privat vindue (Inkognito). Dette tvinger browseren til at ignorere dine gamle, gemte data (cache*), som ofte er synderen bag fejlen

Ryd cache og cookies:

Hvis Inkognito-tilstand virker, anbefaler vi at rydde din browsers cache og cookies permanent, så du ikke oplever fejlen igen.

Hvad er "cache"?
Når du besøger en hjemmeside, gemmer din browser små bider af information (cache) for at gøre siden hurtigere næste gang. Nogle gange bliver disse gemte data forældede eller "rodede", hvilket skaber konflikter. Ved at bruge Inkognito eller rydde cachen starter du på en frisk.

Skift browser eller enhed:

Prøv at tilgå siden fra en anden browser (f.eks. skift fra Safari til Chrome) eller en anden enhed for at udelukke lokale indstillinger.


Har du stadig brug for hjælp?
Hvis ingen af ovenstående trin virker, sidder vi klar til at hjælpe. Send en besked i chatten eller til
support@uniify.io - vedhæft gerne et skærmbillede af fejlen og fortæl os, hvornår den opstod, så vi kan finde fejlen i vores logfiler.